Den gamle hund

Den gamle hund:
 
Hunde der når en vis alder i forhold til formodet levetid, ændrer ofte adfærd når de er på den sidste 1/5 af livets vej.
Det kan være alt fra bange for lyde, manglende lyst til at være alene hjemme, mere gøen, ændring af spise vaner og størrelser af måltider, større søvn behov, nedsat syn, nedsat hørelse, nedsat bevægelighed i kroppen, urenlighed i hjemmet eller når man er på besøg.

Det kan være mange forskellige ting der pludselig og nærmest fra dag til dag, ændres. Og det er ok at hunden viser sin ejer, at den godt ved den er blevet mere end moden, ja, nærmest gammel. At hunden viser sin ejer, at der er nogle ting den skal hjælpes med, som den ikke tidligere havde brug for hjælp til, er også derfor hunden kaldes menneskets bedste dyreven. Og selvfølgelig skal vi hjælpe den gamle hund med at føle sig mæt, være tryg, forblive renlig og vi skal vise den at vi er her for den og at vi passer på hunden.
Ofte når hunde viser ændringer i adfærden sent i livet, mangler den at ejeren viser hunden, at man kan passe på den, at man kan tage ansvar og at man gør det.

Praktisk kan det være at sørge for at den trygge kurv stilles et andet og mere trygt sted, end foran havedøren hvor hunden har masser af udsyn. Ældre hunde vil ofte gerne hvile og sove mere og dette et sted hvor de er i sikkerhed. Det er de selvfølgelig i vores hjem, men fra at have haft vagttjansen ved havedøren og kurven ved siden af, skal der omstruktureres, så den ældre hund trækkes fra vagtposten til posten at være tættere på ejeren, f.eks. ved siden af sofaen eller tættere på husets midte. Nogle hunde skal rykkes gradvist, andre kan flyttes på en gang.

Vær opmærksom på bevægelsesmønstret hos hunden. Går din hund lidt mere stift, ligger kun på den ene side, har svært ved at rejse sig, hænger i bagparten kan du med fordel tilkøbe mobility produkter af forskellig karakter i håndkøb. Selvfølgelig altid konsultere en dyrlæge hvis du ser ændringer der kræver mere omfattende behandling!
Hold din hund tempereret og tør så godt som hele tiden. Siccaro dækner og underlag er geniale, til dette.

Tjek dens sove og hvilesteder er i en god højde uden træk og med et underlag hunden føler sig godt tilpas i. Dens behov for anderledes blødt/hårdt underlag kan ændres i takt med at dens krop ændres.
 
Oprettet: 12-03-2017 18:46:53 af Gitte Westen Breaum | med 0 kommentarer
Tags: Adfærd, ekstra, Gammel, hund, krav, pleje


Kommentarer

Ingen kommentarer endnu...
 Security code

Velkommen til

Canine Confession.

Her kan du følge mine hverdage sammen med famiiens 4 hunde, 2 børn og vores 2 heste, samt kunder og kursister. Tager gerne emner op, bare send en mail eller sms. Håber du bliver inspireret af bloggen, det er i hvert fald intentionen med den. God læselyst.

Kærlig hilsen
Gitte

KæledyrsKompagniet
KæledyrsKompagniet drives og ejes af Gitte Westen Breaum.
Ørsted Hestehave 8
4130 Viby Sjælland

tlf: +45 26 270 272
info@kaeledyrskompagniet.dk