Kunderne siger

 

Sara - hundeleg og træning

Gitte/KæledyrsKompagniet får min varmeste anbefaling. Jeg er SÅ glad for at komme med mine to piger både til træning og hunde-leg. Jeg har siden jeg startede til træning hos KæledyrsKompagniet fået så mange gode redskaber, lært en masse og fået styr på mine piger (den lille er ikke så gammel endnu, men det skal nok komme). Gitte har svaret på mine mange spørgsmål, og har hjulpet os med mange situationer. 
Hunde-leg er stort set fast del af søndagen, der skal noget "specielt" til før at vi misser en søndag. Jeg føler mig tryg ved at komme til leg, i modsætning til "åbne" hunde områder, hvor der ikke er nogle kompetente instruktører til at gribe ind hvis der skal korrigeres. Der er en meget hyggelig stemning og hundene er dejligt trætte på den gode måde når man kommer hjem.
Gitte har et fantastisk smittende godt humør. :-)
 
Jeg syntes selv jeg er blevet en bedre hundeejer pga. Gitte/Kæledyrskompagniet. 
 
 

Per - pasningshund

Vi er superglade for at få passet vores hund hos Gitte. Og hunden er ligeså glad.
Det er et helt igennem trygt og fantastisk sted, hvor hundene ikke keder sig, men leger dagen lang. 
Vi kan varmt anbefale stedet.

Varm hilsen
Per
 

fra Erik med Leffe - hundeleg

Det er altid dejligt, at deltage i Hundeleg hos Kæledyrskompagniet - noget som både min hund og jeg ser frem til hver uge! 
Gitte og de andre instruktører gør det til en fornøjelse, at se ens hund udvikle sig, samt blive klogere på sig selv og andre hunde. 
Sidegevinsten er, at vi hundeejere også bliver klogere... ikke blot på vores egen hund, men også på andre hundetyper. 
Der er højt til loftet, og plads til alle, med respekt for, at der er forskel på de forskellige hundetyper med alt hvad det indebærer. 
Er der bemærkninger fra instruktørerne til hvordan ens hund opfører sig, og hvad man evt. kan/skal gøre for at hjælpe den på vej, så bliver det altid forklaret meget sagligt og forståeligt, på baggrund af kendskabet til de forskellige hundetypers adfærd. 
 Jeg anbefaler på det varmeste, at man under sin hund at komme til Hundeleg - både den og ejer har godt af det :-)

 

Fra Pernile - træning og hundeleg

"Det er super dejligt at starte søndagen, sammen med en masse søde mennesker, dygtige instruktører, under trygge forhold for Lambo (Bichon Havanais) på 21 måneder og jeg samt med frisk luft. Efter hundeleg er jeg klar til dagen og med god samvittighed overfor min hund. Desuden bliver han dygtigere og dygtigere til hundesprog og jeg en dygtigere og dygtigere hundeejer. Total win-win 😃 Kan kun anbefales 🐾"


Fra Elin - privattræning

For snart 5 år siden måtte vi aflive vores første hund. Hurtigt derefter købte vi en hvalp på 12 uger, for vi savnede pels i huset. Det blev en brun labrador fra et stueopdræt på Fyn. Opdrætter havde avlet i 20 år, så det troede vi var en garanti for en sund hvalp.
Det viste sig desværre hurtigt, at vores Luna var bange for alt og alle. Da vi talte med opdrætteren viste det sig, at hun havde siddet og hygget med hele kuldet og ikke fået dem socialiseret mens tid var.
De havde været meget i hænder, men næsten ikke oplevet noget udenfor parcellen. Ikke mødt børn, biler, cykler eller andet.
Efter ½ år med en hund, som angst gøede af alt den så, tilkaldte vi Gitte, for at få professionel hjælp til at gøre vores hund mere tryg og glad.
Vi arbejdede hårdt under kyndig vejledning , og Luna blev bestemt også mere udadvendt og mindre gøende. Efter et halvt års tid sagde Gitte, at hendes bedste råd nu ville være, at vi anskaffede os hund nr. 2, for at støtte Luna i, at livet var rart og ikke uhyggeligt. Gitte lovede at hjælpe os med at finde den rette hund, som passede til både Luna og os. Jeg skulle bare sende hende billeder af de hunde, jeg kunne tænke mig, så ville hun ud fra billeder kunne se, hvilken hund vi skulle anskaffe os. 
Det lød som ren magi for os. Men vi havde lært at stole på Gittes dømmekraft, så jeg gik straks i gang med at lede efter en passende hund. 
I løbet af den kommende uge bombarderede jeg Gitte med billeder af hunde, som jeg var klar til at hente øjeblikkeligt. Med der var noget galt med de første 10-12 stykker. Enten var de for usikre eller også var de for dominerende. Jeg troede aldrig det skulle lykkes. Men endelig var der én, som passede.
Gitte sagde straks: Dér er den. Den er det perfekte match!
Et par dage efter, hentede vi en gul labrador (som også hed Luna), og fra det sekund de så hinanden, var de venner.
3 timer efter vi kom hjem med hundene, kom min bror på besøg. Han elsker hunde, men havde ALDRIG kunnet klappe den mørke Luna, da hun var bange for alle fremmede.
Men lyse Luna gik glad hen til ham, hvorved den mørke oplevede, at det ikke var farligt at blive klappet af min bror. Et øjeblik efter, klappede min bror for første gang i et år den mørke Luna. Det var et fantastisk øjeblik for alle!!
Den lyse er det mest perfekte match, nogen kunne ønske sig. Hun har haft en utrolig god påvirkning af den mørke.
Vi har nu to hunde, som nyder livet, hinanden og os. Der er sjældent mere end 10 meter i mellem dem. De sover sammen, leger sammen og spiser sammen. Nøjagtigt som Gitte forudså.
Den mørke er stadig tilbageholdende og ikke den, der glad farer frem mod nye udfordringer. Men mindre kan gøre det. Hun er blevet social og meget mere modig.
Jeg tør slet ikke tænke på den liv hun havde levet, hvis ikke Gitte havde fundet den rigtige hund til hende og os.
En ting er helt sikkert: Når tiden kommer til vi igen skal have ny hund, bliver det en, som Gitte godkender. Vi er hver dag taknemmelige for den hjælp vi fik, og anbefaler Gitte, til alle, som kan få brug for en professionel adfærdstræner.

Med venlig hilsen Elin


Fra Inga - hundeleg

Kan kun anbefale kæledyrskompaniet(Gitte) til pasning og træning af hund. Uden dig Gitte havde det taget hundrede år at få Foxy tryg og glad, nu kan hun være sammen med alle hunde og være alene. Pasning klarer du til UG , ingen tvivl Foxy kommer igen

KæledyrsKompagniet
KæledyrsKompagniet drives og ejes af Gitte Westen Breaum.
Ørsted Hestehave 8
4130 Viby Sjælland

tlf: +45 26 270 272
info@kaeledyrskompagniet.dk